Skip to the content

Derfor skal du gå med responsivt design

 

Vi kom, vi så, vi gik ind i ting

De fleste af os er klar over, at en stor del af befolkningen efterhånden ser verden gennem deres smartphones kamerafiltre eller tablets søgemaskine. De 15-29-årige bruger internettet på deres mobil i mere end halvanden time om dagen, og fra 2011 til 2016 er internetadgangen via mobiltelefon eller smartphone steget til det dobbelte, således at 73 % i 2016 tilgår nettet på deres mobiltelefon. Befolkningen er blevet så mobil, at fodgængerulykker er stigende, eftersom vi åbenbart ikke både kan gå og skrive LOL på vores telefon på samme tid.

Mobile enheder spiller altså en stadig vigtigere rolle. Men det kan være svært at forstå, hvor populære de mindre skærme helt præcis er blevet. Vi kaster os lige ud i nogle saftige tal, så hold på hat og monokel de næste to afsnit:

 

De saftige tal

Rapporten: ”Rapportering om mediernes udvikling i Danmark” klarlægger tendensen til at gå ned i skærmstørrelse, så de fleste kan være med. I rapporten kan man fx læse, at mobilen fortsætter sin stigende popularitet, og dermed er den platform, der har øget sin dækning mest blandt de danske internetbrugere.

De mobile platforme (mobil og tablet) er fra 2016 til 2017 steget fra at være bag 59 % af besøgene på de målte sites til 65 %, mens udviklingen for PC er negativ og dermed går fra 41 % til 35 %. Ligeledes er det gemmesnittelige månedlige antal sidevisninger på mobil steget. Generelt står PC-forbruget stadig for størstedelen af det digitale forbrug, men procentdelen for dagligt netforbrug på mobilen stiger konstant og ligger nu på 64 %.

Og hvorfor skulle du så vide det? Fordi - det kan godt være, at de fleste er bevidste om, at de mobile enheder er lige så vedblivende gæster som pizzaen og myggen, men det er bare langt fra lig med, at alle forstår vigtigheden af, at indhold derfor selvfølgelig skal tilpasses flere forskellige enheder. Hvis du kun ser dit website eller nyhedsbrev i din egen browser, kan du sætte begge dele nok så flot op, men det kan stadig ligne Peters børnehavetegning, når folk kigger på selvsamme – fra deres mobile enheder. Og hvad kan du så gøre ved det? Det lille hint er, at dit design skal tilpasses flere forskellige platforme. Det store hint er: responsive designs.

 

Nøgletal & facts (Så Google bedre kan lide dette indlæg):

  • En dansker handler i gennemsnit 6,4 gange på internettet i en tre måneders-periode
  • 51 % handler mobilt
  • De mobile platforme stod for 65 % af en række nyhedsmediers besøg i 1. kvartal 2017
  • Kvinder er det køn, der oftest handler via mobile enheder
  • Internettets storforbruger er en mand. Han bruger i gennemsnittet 11.497 kroner på internettet om måneden.

 

Hold på brugerne med responsivt design!

Rapporter over danskernes medieforbrug slår fast, at forbrugerne ved, hvad de vil have, og at deres standarter er høje. Hæng i, for nu bliver du fodret med facts fra øst og vest:

Det er essentielt at være tilstede som webshop på mobile enheder, men du skal ikke blot være til at finde: din tilstedeværelse skal være lækker og let at navigere rundt i. Nyheder bliver i højere og højere grad læst på farten, og de skal derfor tage sig lette og overskuelige ud, når de ikke bliver vist på papir eller PC, men på iPhone. Reklamer skal ligeledes være hjælpere og ikke få brugerne til at føle sig overvågede. Generelt er det vigtigt, at indhold er tilpasset forskellige platforme. Et website skal ikke ligne hø på en smartphone, og en underholdningsapp skal køre uden problemer på alle platforme.

Når forbrugerne er så bevidste om, hvad de vil have, og deres forventninger matcher et marked, der hele tiden forsøger at tilpasse sig dets forbrugeres høje krav, kan det ikke komme bag på nogen, at man som virksomhed skal have et website, der også fungerer på mobile enheder. Alt andet er lidt ligesom at få fikset håret ved frisøren, før man vandrer ud i regnvejret uden paraply.

Løsningen er i grunden ret simpel, og den hedder responsive designs, der tilpasser sig den enhed, det bliver vist på. Websites skal brugeroptimeres langt ind i brugervenlighedens atmosfære. Det skal være let for brugerne at tilgå dit indhold, for så mister du dem ikke på noget så simpelt som for små bogstaver.

 

Googles dengser

Google vil gerne fortsætte med sin hovedrolle på scenen for søgemaskiner, og dette gør den ved konstant at udvikle sig og efterleve det, forbrugerne efterlyser. Forbrugerne er blevet mobile, og derfor hjælper Google mobiloptimerede hjemmesider, så de får en bedre placering i Googles søgeresultater. Det er efterhånden almen viden, at omkring 80 % af alle, der foretager en søgning, aldrig kommer videre end side et. Derfor er det lort at ligge på side to, mens det er lagekage at ligge på side et. Helst i toppen. Det kan derfor betale sig at gøre sig lækker for forbrugerne – og Google.

 

Danskerne fortsætter med at blive mere mobile

Vi bliver kun mere mobile. Der er intet, der tyder på, at vi skulle blive trætte af tablets og smartphones i den nærmeste fremtid. Ovenikøbet er der flere og flere, der foretager online køb fra deres mobile enheder. I år omsætter den danske e-handel for 83,8 mia kr. og mere end halvdelen af de danske forbrugere handler fra deres mobil. 51 % af alle danskere har i 2017 handlet via deres mobil, og hvis denne procentdel holdes op mod de 19 % der i 2012 svarede ja til samme spørgsmål, er udviklingen ikke til at tage fejl af. Hvis man gerne vil sælge et produkt, skal man huske at tænke de mobile enheder ind i sin salgsstrategi. Hvis man ikke satser på de mobile enheder, er det lidt ligesom at sige nej til penge – og hvilken virksomhed gør frivilligt det?

 

Kilder

www.dr.dk

www.slks.dk

www.danskemedier.dk

www.dibs.dk

www.info.dibs.dk

Om forfatteren

Camilla Tække

Camilla er kommunikationskonsulent med fokus på inbound marketing. Hun har en baggrund fra Aarhus Universitet, hvorfra hun har en kandidatgrad i Medievidenskab. Hun er vild med ord og chokolade og ynder at kombinere disse, når det kan lade sig gøre.

Umbraco Ekspres

Få en ny responsive hjemmeside hurtigt med masser af muligheder for opsætning af dit indhold.

Kontakt os

inetdesign er et digitalt bureau, der leverer brugervenlige, digitale løsninger til både B2B og B2C. Vi er forretningsorienterede og fokuserer på at skabe vækst i din forretning.