Skip to the content

Hvis du er glad for ord, så er vi glade for dig

Vi søger en universitetspraktikant til contentproduktion i alle afskygninger. Hvis du har et ordhjerte, så lover vi dig, at det kommer til at banke hurtigt. Det kommer nemlig til at banke i worddokumenter, nyhedsbreve, facebookopdateringer, CMS-systemer og måske endda på video.

Vi er et digitalt bureau, der elsker at bygge hjemmesider og webshops i Umbraco og Dynamicweb. Hvis ingen af delene får genkendelsens klokker til at ringe hos dig, så er det bare helt ok. Vi udstyrer dig gerne med både klokker og godt mod.

Praktikanten vi søger, skal kunne skrive ord, sætte dem sammen, placere et komma eller to, og så må personen gerne være udstyret med et humør, der svinger efter kaffeindtag. Det er vigtigt, at du kan arbejde i forskellige konstellationer og med mange forskellige typer opgaver.

Hvad skal du ellers vide om os? Vi ELSKER bookingsystemer og videoer og laver en masse inden for begge dele. Hvis du er god til at klippe, filme eller blive filmet, er det en fordel. Men så igen – det er også en fordel, hvis du kan lide at bage kager, gå korte ture langs stranden og kan tænde et bål.

Vi vil gerne have fingrene i en, der forstår sig lidt på medier, målgrupper og strategi, så hvis det er dig, så send os en mail.

Start: august/september

Slut: når du skal videre

Sted: INETDESIGN, Åbyhøj Torv. Pst. Vi har Aarhus’ bedste kebab og måske bedste pizzeria inden for en radius af 50 meter.

Interesseret: så send os en ansøgning og et CV – og gør det gerne på: mail@inetdesign.dk

Om forfatteren

Camilla Tække

Camilla er kommunikationskonsulent med fokus på inbound marketing. Hun har en baggrund fra Aarhus Universitet, hvorfra hun har en kandidatgrad i Medievidenskab. Hun er vild med ord og chokolade og ynder at kombinere disse, når det kan lade sig gøre.

Kontakt os

INETDESIGN er et digitalt bureau, der leverer brugervenlige, digitale løsninger til både B2B og B2C. Vi er forretningsorienterede og fokuserer på at skabe vækst i din forretning. Vi bruger vores kreative og tekniske kompetencer til at levere højkvalitetsprodukter, som giver dig glade kunder.