Skip to the content

Virksomhedspraktikant til markedsføring

Contentpraktikant med mulighed for midlertidig ansættelse

Vi søger en praktikant til contentproduktion i alle afskygninger, og hvis der er gensidig tiltrækning, kan forløbet ende ud i en midlertidig ansættelse.

Hvis du har et ordhjerte, så lover vi dig, at det kommer til at banke hurtigt. Du kommer til at smide om dig med ord i nyhedsbreve, facebookopdateringer, CMS-systemer og i annonceringsregi. Derudover kommer du til at have daglig kundekontakt og arbejde med den overordnede strategi for en række kunders markedsføring.

Praktikanten vi søger, skal kunne skrive ord, sætte dem sammen, placere et komma eller to, og så må personen gerne være udstyret med et humør, der svinger efter kaffeindtag. Hvis du har erfaring med at skrive nyhedsbreve (gerne i MailChimp), har prøvet at arbejdet i Umbraco, har de skarpe SEO-briller på eller har slået knaldgodt indhold op for andre end dig selv på Facebook (og måske annonceret en smule?), er dette en fordel.

Vi er et digitalt bureau, der elsker at bygge hjemmesider og webshops i Umbraco og Dynamicweb. Hvis ingen af delene får genkendelsens klokker til at ringe hos dig, så er det bare helt ok. Vi udstyrer dig gerne med både klokker og godt mod.

Hvad skal du ellers vide om os? Udover webshops og websites er vi vilde med bookingsystemer og markedsføring og laver en masse inden for begge nicher. Vi skriver både den tunge kode, der får det hele til at køre, og laver de brugervenlige designs og skriver de flyvende ord, der får maskineriet til at tage sig lækkert ud – og blive fundet af de rigtige mennesker.

Vi vil gerne have fingrene i en, der forstår sig lidt på medier, målgrupper og strategi og erfaring fra bureau eller andet kommunikationsarbejde er et plus.

Start: så hurtigt som muligt

Sted: INETDESIGN, Åbyhøj Torv. Pst. Vi har Aarhus’ bedste kebab og måske bedste pizzeria inden for en radius af 50 meter.

Interesseret: så send en ansøgning og et CV til mail@inetdesign.dk

Om forfatteren

Camilla Tække

Camilla er kommunikationskonsulent med fokus på inbound marketing. Hun har en baggrund fra Aarhus Universitet, hvorfra hun har en kandidatgrad i Medievidenskab. Hun er vild med ord og chokolade og ynder at kombinere disse, når det kan lade sig gøre.

Kontakt os

INETDESIGN er et digitalt bureau, der leverer brugervenlige, digitale løsninger til både B2B og B2C. Vi er forretningsorienterede og fokuserer på at skabe vækst i din forretning. Vi bruger vores kreative og tekniske kompetencer til at levere højkvalitetsprodukter, som giver dig glade kunder.