Skip to the content

Google Page Experience Update: Hvad er det, og hvorfor er det vigtigt?

 

google page experience update

 

I maj 2021 vil Google efter planen – som de så ofte gør – rulle en ny opdatering ud. Det er ikke noget nyt, at de ruller en opdatering ud. Denne gang er dog en mere markant opdatering, der ændrer på en hel del ift., hvilke krav en hjemmeside gerne skal leve op til for at tilbyde en tilfredsstillende brugeroplevelse for sine brugere. 

1

Hvad er vigtigt at vide om denne opdatering?

Denne gang er der altså tale om den såkaldte Google Page Experience Update. Den blev faktisk annonceret helt tilbage i sommeren 2020 for at forberede alle hjemmesideejere i god tid på, hvad der venter.

I sidste ende er tanken, at en bedre brugeroplevelse over hele linjen – på alle hjemmesider – vil være til gavn for alle brugere på internettet.

 

Hvad er page experience?

Her kommer en kort opsummering:

  • Google kommer i endnu højere grad end tidligere til at lægge vægt på, om en hjemmeside tilbyder brugeren en behagelig og veloptimeret brugeroplevelse. Mere om hvordan page experience måles senere i blogindlægget her.
  • Det forventes, at Google med den nye opdatering vil begynde at fremhæve websites i søgeresultaterne, som er i stand til – med afsæt i Googles egne opstillede parametre – at tilbyde brugerne en behagelig brugeroplevelse. Det vil ske med et form for symbol eller anden visuel fremhævning.

Det er egentlig ikke fordi, at Google med denne opdatering går i en helt anden retning end tidligere. Der er intet overraskende ved opdateringen.

Det er i høj grad mere af samme skuffe, som Google igennem længere tid løbende har hevet opdateringer ud af.

Har man i forvejen et hurtigt website, der både er brugervenligt og optimeret til mobile enheder, så behøver man ikke i høj grad at frygte denne nye Page Experience Update.

 

google page experience update

2

Hvordan måles page experience?

Det nye ved denne opdatering er, at Google nu bliver endnu mere klar i spyttet omkring, hvordan brugervenlighed måles, og derudover understreges det, at dette bliver en del af de parametre, Google bruger til at vurdere et websites kvalifikationer for, hvor højt eller lavt det skal placeres i søgeresultaterne.

Herunder kommer i overskuelig punktform et kort overblik. Længere nede i artiklen vil du kunne læse en mere detaljeret gennemgang.

Der er altså flere forskellige signaler og parametre, som er en del af det nye såkaldte Page Experience:

  • Core Web Vitals, som indebærer:
    • Largest Contestful Paint – LCP: Måler loading performance
    • First Input Delay – FID: Måler interaktivitet
    • Cumulative Layout Shift – CLS: Måler visuel stabilitet
  • Mobilvenlighed (allerede et parameter, Google kigger på)
  • Safe browsing (allerede et parameter)
  • HTTPS (allerede et parameter)
  • No intrusive interstitials (allerede et parameter)

Endnu flere parametre for, hvad Page Experience indebærer, kan ifølge Google blive tilføjet løbende.

Det er fortsat uvist, hvor stor vægt de forskellige elementer hver især vil blive tillagt ifm. den nye opdatering. Vi kommer nok aldrig til at finde helt ud af, hvordan fordelingen er, og hvilke elementer der er vigtigst for Google i deres bedømmelse.

Google kommer altså til at gøre brug af en række tekniske måleinstrumenter, som er med til at afgøre, om et website lever op kravene.

Her følger en mere detaljeret forklaring af, hvad Page Experience indebærer, og hvilke parametre der måles på.

Der er først og fremmest tale om følgende parametre, der som allerede nævnt kaldes Core Web Vitals:

Largest Contentful Paint (LCP): Også kaldet “loading performance”. LCP fortæller, hvor lang tid det tager at rendere det største billedelement eller tekstelement, som er synlig i brugerens viewport (det område på skærmen, der er synligt for brugeren).

For at tilbyde en god brugeroplevelse skal Largest Contentful Paint ske inden for 2,5 sekunder, fra når siden første gang påbegynder indlæsning.

First Input Delay (FID): Bruges til at måle interaktivitet. FID måler tiden, der går fra brugeren første gang interagerer med en side ved eksempelvis at klikke på et link til siden eller klikke på en knap, til browseren rent faktisk er i stand til at begynde at håndtere denne request.

For at tilbyde en god brugeroplevelse med afsæt i dette parameter skal FID ligger på under 100 millisekunder.

Cumulative Layout Shift (CLS): Bruges til at måle såkaldt visuel stabilitet. Helt konkret kigges der her på, hvor ofte brugeren oplever pludselige og forstyrrende skift eller hop i layoutet på siden. Eksempel: Har man prøvet at læse en artikel på et nyhedssite, hvor – mens siden indlæses – siden scroller pludseligt op og ned og først efter et stykke tid ”falder til ro”. Eller hvis man skal til at klikke på et link eller en knap på en hjemmeside, og pludselig flytter knappen sig, fordi siden – inden man når at få klikket – scroller ned. Det kan ske, når et element et andet sted på siden netop er blevet indlæst og kommet til syne, hvilket forskubber hele indholdet på siden.

Helt vildt frustrerende. Og det er præcis dét, der bliver kigget på med dette måleinstrument.

En lav CLS er det, vi går efter her. For at kunne tilbyde en god brugeroplevelse skal CLS være mindre end 0,1.

 

google core web vitals
google core web vitals skala

3

Hvordan gør man sig klar til Google Page Experience Update?

Opdateringen rulles efter planen ud i maj 2021. Der er altså tid endnu til at få styr på hængepartierne.

Men hvor skal man egentlig gribe fat?

Faktisk kan man som noget nyt nu finde en Core Web Vitals report i Google Search Console, der netop fortæller dig, hvordan du klarer dig i forhold til de tre Core Web Vitals, som er beskrevet her i blogindlægget.

Når man foretager en speedtest af sit website med Googles eget værktøj eller GTmetrix vil man ligeledes kunne se, hvor godt eller skidt man performer på de forskellige Core Web Vitals parametre.

Derudover har Google også selv offentliggjort en masse brugbart materiale, der fortæller, hvordan man forbedrer de forskellige punkter:

Optimize Largest Contentful Paint

Optimize First Input Delay

Optimize Cumulative Layout Shift

 

Hvordan vil Google Page Experience påvirke eksisterende indhold?

Det er vigtigt at pointere, at godt indhold på en hjemmeside fortsat vil blive anset for at være godt indhold. Opdateringen omhandler altså primært selve brugeroplevelsen.

Ifølge Google vil godt og relevant indhold på sider, der i forvejen ranker højt, blive ved med at ranke højt. Det vigtigste vil i sidste ende være, at det er de mest brugbare og relevante informationer, der bliver serveret først i søgeresultaterne. Det er det, Googles mission går ud på.

En god brugeroplevelse er ikke vigtigere end godt og relevant content. Dog kan brugeroplevelse komme i spil, hvis Google pludselig står og skal vælge mellem flere forskellige hjemmesider, der har lignende indhold. Her kan en tilfredsstillende brugeroplevelse være det, der afgør, hvilken af siderne der bliver prioriteret øverst i søgeresultaterne.

Dette er interessant, især hvis Google – som de har sagt – vil introducere et nyt visuelt symbol i søgeresultaterne, som indikerer, at en hjemmeside har en god brugeroplevelse og opfylder alle kriterierne.

Helt grundlæggende vil vi mennesker gerne spare tid, og hvis man på forhånd kan vælge mellem to hjemmesider, der i realiteten tilbyder det samme indhold, men hvor den ene lader til at kunne tilbyde en markant bedre brugeroplevelse, så er der vist ingen tvivl om, hvad man ender med at vælge.

Der er tid endnu til at nå at optimere og sørge for, at man overholder alle de nye kriterier og rankingfaktorer, som er en del af denne nye Page Experience Update. Sørg for, at dit website lever op til kravene, når opdateringen efter planen rulles ud i maj 2021.

Om forfatteren

Morten er SEO- og e-commerce-specialist. Han er uddannet multimediedesigner og arbejder hårdt på at styrke kundernes digitale tilstedeværelse. Vigtigst af alt er han kæmpestor fan af Real Madrid, som han indædt følger i tykt og tyndt.

Kontakt os

inetdesign er et digitalt bureau, der leverer brugervenlige, digitale løsninger til både B2B og B2C. Vi er forretningsorienterede og fokuserer på at skabe vækst i din forretning.