Skip to the content

Specialudviklet system til biludlejning

For vores kunde Autokonzept Biludlejning har vi udviklet et komplet system til booking og administration af udlejningsbiler, udlejning af trailere og korttidsleasing.

Et skalerbart vidunder

Autokonzept er med dette system klar til at indtage det danske marked for udlejning og leasing med udgangspunkt i sine 200 selvstændige værksteder. Autokonzept Biludlejning er et stykke yderst komplekst og custom-bygget teknologi, der består af tre dele: en superadmin, en admin og en front-end. Tilsammen giver disse tre dele et system, der understøtter en lang række konfigurationsmuligheder og forskelligartet udlejning.

Responsivt website

Websitet og administrationssystemet er lavet responsivt og virker derfor på tværs af de forskellige enheder. Det er således nemt for kunderne at leje en bil via mobil eller tablet.

Værkstederne kan også servicere kunderne direkte på en iPad eller anden tablet. Det gør det nemmere ift. en afhentning/ afleveringssituation.

Administrationssystem

Websitet er bygget i Umbraco CMS, der også er integreret med et avanceret specialudviklet administrationssystem, hvorfra både Autokonzept Biludlejning og alle de tilknyttede værksteder kan administrere biler, udstyr, trailere, bookinger, betalinger og meget mere.

Administrationssystemet er integreret til Navision for afrapportering og regnskab.

Barnet skal vokse sig stort

Sammen med Autokonzept Biludlejning har vi udviklet et digitalt marketingskoncept, som skal sikre synlighed for de enkelte udlejningsenheder i takt med, at de introduceres på platformen. Et nyt værksted, som ønsker at bruge systemet og leje sine biler ud via Autokonzept Biludlejning, har desuden mulighed for at integrere en smart og responsiv booking widget direkte på eget website.

Fakta om løsningen

E-handelsplatform

Umbraco med specialudviklet booking

Administrationssystem

Specialudviklet administrationssystem

Framework

Microsoft .Net

ERP integration

Navision

Analyseværktøj

Google Analytics

Spark dæk sammen med Martin

Vi elsker løsninger, som kan gøre en forskel for vores kunders forretning inden for et overskueligt budget og en overskuelig tidshorisont. Men vores hjerte ligger også i det komplekse – især der hvor andre giver op. Et specialudviklet system er en stor mundfuld for dig som kunde, for samarbejdet og for os. Men gevinsten, når vi lykkes, er tilsvarende stor. Ta' en uforpligtende snak med os om dit næste projekt og hvordan vi kan hjælpe din virksomhed. Kontakt os her. 

Martin Rickmann

Director of eBusiness · Partner
martin@inetdesign.dk · 8612 2240