Previous

Dagens infografik: Statistik for internetbrug

Dagens infografik: Statistik for internetbrug
Next

Facebooks nye announce feature - Lookalike audiences

Facebooks nye announce feature - Lookalike audiences
30 April, 2013

Hvorfor er et B2B website vigtigt?

I vores arbejde med internettet møder vi mange virksomheder med fokus på B2B salg.

Nogle B2B virksomheder har en klar målsætning om at iværksætte en e-handelsstrategi, fordi det er oplagt.

Andre er ikke i stand til at implementere e-handel af forskellige årsager. Men det gør ikke den digitale udfordring mindre.

Mødet med sidstnævnte virksomheder tager typisk afsæt i en af følgende kontekster, som du måske genkender:

  • Man vil have udviklet et nyt website eller redesignet det nuværende
  • Websitet giver ikke de ønskede resultater
  • Websitet fungerer ok, men man har ønsker til ny funktionalitet
  • Man ønsker en demonstration af ROI, før man allokerer et udviklingsbudget
  • Man afsøger mulighederne for online marketing (SEO, PPC)
  • Man mangler generel viden i sin rolle som webansvarlig
  • Man har erfaring og viden men vil sikre sig, at man ikke misser de seneste trends

Disse udgør konkrete indsatsområder, som sjældent er isolerede i større perspektiv.

Som udgangspunkt står vores B2B kunder over for generiske spørgsmål, der skal besvares, før webstrategi og løsningsmodel kan defineres. Et lille udpluk:

  • Hvad er jeres målsætning med hjemmesiden? Fokus er ofte på konvertering eller lead generering. Det betyder dog ikke, at delmålsætninger som fx styrkelse af jeres brand, identitet og budskab ikke kan være relevante på samme tid.
  • Hvad er dine brugeres formål med at bruge dit website? 

Brugere af B2B websites har ofte et meget konkret behov. Men I kan have mange forskelligartede brugere med meget forskelligartede behov, hvilket komplicerer opgaven. De mest almindelige formål tæller support, kontakt, HR, forretningsudvikling (investering, opkøb, etc.) journalistik, købsresearch / produktsammenligning, etc.


Der er således rigtig mange gode grunde til at tage sit B2B website alvorligt.
I rigtig mange tilfælde starter vores snak med B2B virksomheder dog et helt andet sted, hvor standpunktet er:

  • ”Vores hjemmeside er jo ok sammenlignet med konkurrenterne”·
  • ”Det er ikke afgørende for vores kunder, at vi har en god, flot hjemmeside, når vi nu ikke har e-handel”

Til disse er svarene som regel lige til:

  • ”Jeres generelle berettigelse i markedet bestemmes af jeres evne til at differentiere jeres virksomhed”·
  • ”Er det heller ikke afgørende, hvordan jeres domicil, butik, firmabiler, brevpapir, beklædning, interiør, osv. ser ud?”

ALLE B2B VIRKSOMHEDER HAR ET INTERNETPOTENTIALE

Implementeres webstrategien med fokus på jeres specifikke kontekst herunder fx målgruppe, produkt, målsætning og konkurrencesituation, så vil I sandsynligvis opleve at få et afkast af jeres website investering.

LÆS OGSÅ:

8 punkter til jeres internetstrategi
Visualiser dit budskab og få succes
Hvordan skaber man forretningsmæssig værdi med sociale medier