Skip to the content

Internet Week Denmark 2019

Digital Change - Change Digital

I maj måned er Aarhus vært for et af årets højdepunkter - i hvert fald ifølge os. Det er Internet Week Denmark, som er en festival for folk med interesse for det digitale. Med festival menes der 5 dage med over 100 arrangementer. Der må dog forventes øl i en noget mindre skala end til sommerens musikfestivaller. ...Men det er selvfølgelig op til dig selv, hvordan din Internet Week skal se ud.

INETDESIGN er Internet Week Denmark partner - og mega stolte af det!

Som partner til IWDK har vi hos INETDESIGN lavet videomateriale til festivalens online promovering. Se dem herunder.

IWDK - digital change | change digital
IWDK - digital change | change digital

Tema 2019: Change Digital - Digital Change

Vi har summet lidt over temaet til dette års Internet Week Denmark. Med statements som "With big data comes big responsibility" og spørgsmål som "Will your next colleague be Robert or Robot?" er der lagt op til spændende events om vores digitale nutid og fremtid, og hvordan denne kommer til at påvirke vores dagligdag og vores arbejdsliv i højere og højere grad.

Digital familie eller digital arbejdsplads?

Change Digital - Digital Change kan klinge forskelligt fra person til person, men måske også afhængigt af om vi har vores familieører eller vores arbejdsører på.

Som forælder er man ansvarlig for sine egne digitale udfoldelser, men også i høj grad sine børns. Og endnu vigtigere end det, en form for digital opdragelse, ligesom man opdrager sine børn på så mange andre områder. De fleste forældre hjælper allerede deres børn til at begå sig digitalt. Men mange føler sig ikke helt parate til den opgave. Nogle af de sociale medier, som er i spil hos de unge, børn og teenagere er typisk helt nye for os voksne. Så for at være del af en digital familie med ro i maven skal man sætte sig ind i en hel masse på ens børns vegne for at undgå en for stor negativ konsekvens af digitaliseringen.

I Internet Week Denmark i år, ligesom vi forventer af de mange næste år, bliver der afholdt forskellige events for børn og familier om alt lige fra kodning og læring til IT-kreativitet.

Gå til oversigt over events for børn og familier her

Som ansat i en virksomhed eller en organisation har du nok også enten fist bumpet med digitalisering, eller også hænger digitale systemer dig langt ud af halsen. Digitaliseringen sker jo løbende og det er meget forskelligt, hvor nem en rejse, det har været. Måske har du haft en ujævn flyvning ind i det digitale. Eller måske tilvænningen og forandringen har været problemfri for dig på din arbejdsplads. Det kan afhænge af, hvor godt forandringen har været defineret og formålet med digitaliseringen forklaret. På mange arbejdspladser har der i de sidste mange år været gennemført store ændringer. Da vi som mennesker er vanedyr, kan det have været krævende for nogle ansatte, og måske især nogle generationer, at vænne sig til.

Der er mange der frygter at robotterne tager over på vores arbejdsopgaverne i virksomhederne og gør de ansatte overflødige. Der er ikke et entydigt svar om dette sker, men det er meget tænkeligt at vores kvalifikationer blot skal udvikles i en retning, der støtter op om en digital effektivisering.

I år kan du naturligvis høre en masse om den forandring vi alle gennemgår med mere og mere digitalisering. Det er et af de emner, som vi synes er meget spændende at dykke ned i.

Gå til oversigt over events om den digitale transformation her

Kan mindfulness bruges som anbefaling til håndteringen den digitale forandring?

Mindfulness handler om bevidsthed og om at forholde sig neutralt og nærværende overfor det, som man møder. Derfor er dette begreb interessant at gribe fat i, når vi taler digitalisering og det ansvar, som temaet om forandring leder tankerne hen på.

Mindfulness er så in, så hvorfor ikke være mindful når vi er digitale og bliver sat overfor digitale udfordringer eller problemstillinger. Hellere være bevidste om vores valg end at løbe med flokken med skyklapper på - uvidende og passive i forhold til, hvilke konsekvenser vores digitale valg har på vores liv.

Så pointen er at man skal forsøge at være mindful når du, din virksomhed eller din familie er digitale. Kun ved at være opmærksom på og notere dig, hvornår du f.eks. betaler med din data for at få adgang til indhold, kan du tage en velbegrundet beslutning om, hvordan du vil være digital. Så vær opmærksom!

Tag valget om hvordan du vil være digital

Den digitale udvikling foregår ikke kun hos de kommercielle virksomheder, der har produkter eller services til salg. De offentlige, digitale systemer er mindst ligeså vigtige at være bevidst om, hvordan fungerer. Med E-boks, borger.dk, nemID, netbank og andre dele af vores knap så kommercielle digitale liv, er det interessante diskussioner om fordele og ulemper. Digitalisering i det offentlige kan være mulighedsskabende og endda besparende, hvilket er hvorfor vi bør byde det velkomment, men samtidig sikre at vi er i stand til at bære det store ansvar.

Med fødderne placeret solidt i EU-lovgivning, har GDPR været med til at kontrollere behandling af data og sikre databeskyttelse for brugerne af digitale systemer. Men det skal ikke afholde dig fra selv at vælge, hvordan du vil være digital. Alle vores valg har konsekvenser, men er vi bevidste om, hvor stor en risiko vi løber, når vi forærer vores data væk? Og hvornår vi mærker denne konsekvens? Eller er der flere fordele ved digitalisering end der er ulemper? Skal vi byde digitaliseringen velkommen og hoppe på toget inden det forlader perronen?

Til Internet Week Denmark 2019 har du rig mulighed for at udforske disse problematikker.

Om forfatteren

Anne Boye

Anne Boye er kommunikationskonsulent med fokus på inbound marketing. Hun har en kandidatgrad i virksomhedskommunikation fra Aarhus BSS. Hun har det allerbedst med en hjemmeside i hænderne, som hun kan gøre visuelt indbydende og søgemaskineoptimeret.

Kontakt os

inetdesign er et digitalt bureau, der leverer brugervenlige, digitale løsninger til både B2B og B2C. Vi er forretningsorienterede og fokuserer på at skabe vækst i din forretning.